Spring til indhold

DTF eller screentryk? Hvornår hvilken metode betaler sig

En person løfter en serigrafiramme over en grøn tekstil, der ligger på en trykpalet i et værksted.

Screentryk har i årtier været standardmetoden til store oplag, mens DTF (Direct-to-Film) på kort tid har vundet indpas til små og skiftende ordrer. Det korte svar på spørgsmålet "Hvad betaler sig hvornår?": Jo mindre oplaget er, jo flere farver der er, og jo oftere motivet skifter, desto mere taler alt for DTF. Jo større oplaget af samme motiv med få farver er, desto mere bevarer screentryk sin fordel. Denne artikel forklarer, hvorfor det forholder sig sådan – og hvorfor mange virksomheder i dag bruger begge metoder side om side.

Sådan adskiller metoderne sig

Ved screentryk belyses og opsættes en separat sjabloner (si) for hver farve i motivet. Farven trykkes derefter gennem sjablonen direkte på tekstilet. Arbejdet ligger før det første tryk: film, sjabloner, opsætning og prøvetryk. Når maskinen kører, produceres hver yderligere enhed hurtigt og billigt.

Ved DTF-tryk findes dette forarbejde ikke. Motivet printes digitalt på en transferfolie, påføres hotmelt-pulver, hærdes og overføres til tekstilet med en transferpresse. Omkostningen pr. stk. er stort set den samme, uanset om der produceres ét stykke eller hundrede, og uanset hvor mange farver motivet har.

De vigtigste forskelle på et overblik

Screentryk DTF
Opsætningsarbejde højt: en sjablon pr. farve praktisk talt intet
Pris pr. stk. falder markant med oplaget forbliver næsten uændret
Antal farver hver farve kræver en ekstra sjablon ubegrænset, også fotos og farveovergange
Motivskift, personalisering omfattende med meget lidt ekstra arbejde
Placering bestemt af maskinen fri, også på svært tilgængelige steder
Produktion på lager færdige tekstiler transfers kan opbevares og presses på senere
Genbestillinger sjabloner skal opbevares eller laves igen filen printes igen

Hvor DTF har en fordel

  • Små og mellemstore oplag: Uden sjabloner bortfalder de faste omkostninger, som i screentryk først fordeles over stykantallet.
  • Flerfarvede motiver: Fotos, farveovergange og fine detaljer koster ikke mere end et ensfarvet logo.
  • Personalisering: Navne, numre eller skiftende motiver inden for samme ordre er muligt uden omstilling.
  • Mange materialer med én metode: DTF egner sig til bomuld, polyester og blandingsvæv, og med det rette hotmelt også til nylon og softshell.
  • Produktion på bestilling: Transfers kan forproduceres og først presses på, når ordren kommer ind. Det reducerer lagerbeholdning og overproduktion.

Hvor screentryk bevarer sin fordel

  • Store oplag af samme motiv: Når sjablonerne først er sat op, er screentryk pr. stk. svært at slå.
  • Specialfarver og effekter: Nøjagtigt blandede husfarver, metallic-, glow- eller relief-effekter er en klassisk styrke ved screentryk.
  • Grebet ved store flader: En DTF-transfer ligger som et tyndt lag på vævet. Ved meget store, helfladede motiver kan screentryk afhængigt af farvesystem give et blødere og mere luftgennemtrængeligt resultat. Ved små og mellemstore motiver er forskellen i praksis næsten ikke mærkbar.

Fra hvilket oplag kan det betale sig?

Der findes ikke et fast stykantal, der gælder for alle virksomheder. Punktet, hvor screentryk bliver billigere, afhænger af flere faktorer:

  • Antal farver: Hver ekstra farve flytter grænsen til fordel for DTF.
  • Motivets størrelse: Ved DTF stiger forbruget af folie, blæk og pulver med fladen.
  • Gentagelser: Hvis et motiv regelmæssigt genbestilles i små mængder, kræver screentryk opsætningsarbejde hver gang.
  • Kapacitetsudnyttelse og personale: En opsat screentrykslinje kan kun betale sig, hvis den kører.

Som en grov rettesnor nævnes i branchen ofte størrelsesordener på omkring 50 til 100 stykker pr. motiv, hvorfra screentryk ved få farver bliver billigere. Det er erfaringsværdier, ikke faste grænser: Ved flerfarvede motiver ligger punktet betydeligt højere, ved ensfarvede motiver kan det også ligge lavere.

Hvem der vil vide det præcist, regner med sine egne tal: opsætningsomkostninger og pris pr. stk. ved screentryk sammenlignet med prisen pr. transfer ved DTF, hver for virksomhedens typiske ordrestørrelser.

I praksis: kombinér begge metoder

For mange tekstilforædlere er svaret ikke "enten eller". Screentryk tager sig af de store, planlagte oplag. DTF opfanger alt det, der ikke kan betale sig der: prøver og prøvetryk, småserier, genbestillinger, personaliserede stykker og motiver med mange farver. Sådan kan man påtage sig ordrer, der tidligere måtte afvises eller købes eksternt.

Ofte stillede spørgsmål

Fungerer begge metoder på mørke tekstiler?

Ja. I screentryk trykkes der som regel først en hvid underpåtryk, hvilket kræver en ekstra sjablon. Ved DTF-tryk er det hvide lag en del af hver transfer – lyse og mørke tekstiler behandles ens.

Hvor holdbare er DTF-transfers sammenlignet med screentryk?

Begge metoder giver vaskefaste resultater ved korrekt forarbejdning. Ved DTF afhænger det af den rigtige kombination af folie, pulver, temperatur, tid og pressetryk. En vasketest før oplaget og plejevejledning til slutkunden hører med i begge tilfælde.

Kan DTF fuldstændig erstatte screentryk?

For virksomheder med overvejende små, skiftende ordrer kan DTF være hovedmetoden. Den, der regelmæssigt producerer store oplag af samme motiv eller specialfarver og effekter, klarer sig bedre med en kombination af begge metoder.

DTF-systemer fra RICOH

Til opstart og mindre mængder er den kompakte RICOH XTF D430 "DTF Cube" udviklet. Til industriel produktion samler RICOH Pro™ D1600 print, automatisk pulverpåføring og hærdning i ét system. Et overblik finder du under DTF-løsninger.

Vil du vide, hvordan DTF kan indgå i din produktion? I RICOH Textile Competence Center kan du teste systemerne med dine egne motiver og materialer – kontakt os.